Nyheter från projektet Juni 2018
Advisory Board, Folkemödet och sedan slutkonferens

Den 11 juni höll vi möte i projektets Advisory Board, där nationell nivå i Sverige, Danmark och Norge diskuterar med ESS och MAX IV, Dansk Industri och Svenskt Näringsliv och våra regionala Bryssel-kontor. Temat denna gång var Big Science Sweden och Big Science Denmark, och våra nyckelpersoner från delprojekt Regional Leverantörsbas gjorde en givande presentation. Det blev en god diskussion om hur verksamheterna kan användas bland annat ur ett gränsregionalt perspektiv. Så här i slutet av projektet gjordes också en uppsamling av erfarenheter och lärdomar. Den arena som skapats genom Advisory Board har varit värdefull både för projektet och de parter som ingått i gruppen. Det har skapats nya nätverk och diskussioner mellan länderna, och bland annat har ett norskt MAX IV-seminarium blivit ett konkret resultat av de nya kontakterna.
 
Projektet höll också ett mycket välbesökt seminarium på Folkemödet – läs mer om detta här i nyhetsbrevet.
 
Synergier mellan projektets olika delar har varit ett stående tema genom hela projektet och något vi ständigt diskuterat i vår Koordineringsgrupp. Att vi nått riktigt långt med detta blir extra tydligt när delprojekt Internationell Attraktionskraft och delprojekt Välkomnande av internationella talanger håller slutworkshop tillsammans i mitten av augusti.
 
Nu laddar vi för vår slutkonferens den 21 augusti i Hyllie/Malmö. Det blir en spännande dag där bland annat Director General John Womersley och Director Christoph Quitmann ska prata om framtida utmaningar/udfordringer för ESS och MAX IV. Nationell nivå i Norge, Danmark och Sverige ska tillsammans med universitetsledningarna på KU och LU diskutera vad vi behöver göra i nästa steg. Dessutom lyfter vi resultat och budskap från projektet, och styrgruppen kommer att reflektera kring lärdomar och slutsatser. Har ni inte redan anmält er, så gör det gärna nu! Vi ses då!
 
Ett stort tack för vårens storartade insatser på alla håll! En riktigt skön sommar tillönskar vi er alla!
 
Många hälsningar från oss i projektledningen
/Eskil, Jakob, Kristina, Louise och Anna

Anmäl dig till slutkonferensen den 21 augusti

Kl 10-16 i Hyllie, Malmö
  • Resultat och budskap
  • ESS & MAX IV – utmaningar/udfordringar – Director General John Womersley & Director Christoph Quitmann
  • Nationella strategier för ESS och MAX IV – nationella representanter från Danmark, Sverige och Norge
  • Lärdomar och slutsatser – projektets styrgrupp
  • Next step – vad gör vi nu?


Anmäl dig till slutkonferensen!

AUGUSTI
21

ANMÄL DIG TILL SLUTKONFERENSEN
Biomedicinsk forskning på MAX4ESSFUN sommarskola i Mölle

Den 4-8 juni var runt 30 deltagare samlade i natursköna Mölle i nordvästra Skåne för MAX4ESSFUN sommarskola "Neutrons and x-rays in biomedical sciences". Här fick deltagarna lära sig om hur anläggningar som MAX IV och ESS kan användas i biomedicinsk forskning, hur man skriver stråltidsansökningar och hur man konstruerar ett strålrör med mera.

Tekniker som t.ex. SAXS, SANS, spektroskopi och imaging presenterades och genom en stort mått praktiska övningar skapades förståelse för både analys-arbetet och vilken typ av experiment som kan göras.

Deltagarna som kom från både Danmark, Sverige och Tyskland uppskattade både innehållet under de lärar-ledda passen och övningarna, men betonade också att tiden mellan passen och nätverksmöjligheterna under veckan var mycket värdefulla och uppskattade.

Hur kan ESS och MAX IV locka internationella talanger och verksamheter till Greater Copenhagen?

Den 14 juni arrangerade projektet ett innehållsrikt seminarium under Danmarks svar på den svenska politikerveckan Almedalen – Folkemødet. Seminariet lockade många besökare och efterföljdes av en politisk öppningsdebatt med politikerna i Greater Copenhagen som blev utfrågade av Pia Kinhult från ESS kring hur de ser på det framtida samarbetet över gränsen.

Efter en presentation av vad projektet gör och några exempel på de goda resultat vi uppnått, presenterade den danska forskaren Kim Lefmann hur ESS och MAX IV kan användas för att kunna öka vår framtida förståelse av material och på så vis kunna förbättra de material som finns idag för att, till exempel, kunna möta de miljöutmaningar som finns. Kim Lefmann själv arbetar med att studera egenskaperna hos supraledare som har en förmåga att leda stora mängder ström och han berättar att med hjälp av ESS och MAX IV finns det mycket stora möjligheter att få veta mer om dessa:
- På ESS kan man få ut neutroner ur atomkärnor och med hjälp av detta kan man få en bättre bild av hur material ser ut. På MAX IV kan man också studera material närmare, men med hjälp av röntgenstrålning. Båda anläggningarna fungerar som ”supermikroskop” och de kompletterar varandra – med båda kan man se allt!

Science slam presenterade forskningsprojekt

Under seminariet arrangerades också en så kallad ”Science Slam” där fyra unga forskare presenterade sina forskningsprojekt på 3 minuter och publiken fick rösta fram en vinnare. Alla projekt var mycket spännande och handlar om allt från plast och magneters egenskaper till förbättrade batterier, men det projekt som vann studerar hur vi kan anpassa framtida medicin för epilepsi utifrån de enskilda uppsättningar gener vi besitter.

Därefter följde tre tematiska diskussioner kring forskningssamarbete mellan Greater Copenhagen och Hamburg, attraktion av internationella talanger och verksamheter, och gränshinder i Öresundsregionen. Claus Lønborg från Copenhagen Capacity efterfrågade ett tätare samarbete mellan industri och akademi för att stärka forsknings- och innovationsmiljön i Greater Copenhagen:
- När det finns forskning av världsklass i regionen lockar det stora verksamheter, men det kräver samarbete med universiteten. Universiteten måste bli mer intresserade av att samarbeta med industrin. Det är inte bara industrin som har nytta av universitetens kompetens, industrin kan till exempel erbjuda finansiering för att genomföra banbrytande forskning.

Landsgränsen leder till svårigheter för forskare

Samarbete var även något som framhölls under den sista tematiska diskussionen om gränshinder med Pia Kinhult från ESS och Bertel Haarder från Nordiska Ministerrådets gränshindersråd. Att ESS ligger under både Danmarks och Sveriges värdskap medför en del svårigheter att hitta lösningar över landsgränsen gällande exempelvis mobilitet och vi måste samarbeta för kunna göra det:
- Att vi har fått ESS kan man se lite som ett äktenskap mellan Sverige och Danmark, detta är för evigt. Forskarna bryr sig inte om några landsgränser, det får vi inte sätta stopp för! Internationell samverkan måste få finnas, påpekar Pia.

Young Scientists in MAX4ESSFUN: Louise Fletcher Nikolajsen

Louise har en kandidat i molekylær biomedicin fra Københavns Universitet og for 2 år siden startede hun på sin ph.d. på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi. Under sin ph.d. har Louise været halvandet år i Kina for at lære om en specifik metode til krystallisering af proteiner for herefter at kunne implementere metoden på Københavns Universitet.

Louises ph.d. kan ikke karakteriseres som et klassisk forskningsprojekt, da en stor del af Louises tid også er gået med at have ansvar for at undersøge og udvælge det helt rette udstyr, der skal indkøbes til Københavns Universitet, for at det bliver muligt at udføre forsøg med metoden Louise lærte i Kina:

”Det har været enormt lærerigt og spændende. Jeg har stået med ansvaret for størstedelen af indkøbet, da der ikke er nogen på vores institut, som har erfaring med denne metode. Men det har også været lidt stressende, da det har gjort min ph.d. mere tidspresset; formålet med en ph.d. er jo, at man skal kunne dokumentere nogle forskningsresultater, og pga. af alt det administrative, har jeg ikke haft lige så langtid til forskningsdelen som på en klassisk ph.d.”. Louise er dog ikke bange for ikke at nå i mål med sin forskning. Når Louise afslutter sin ph.d., har hun udsigt til en Postdoc-stilling, hvor hun får tid til at færdiggøre sit projekt.  

Udvikling af fremtidens antidepressive medicin

I sit ph.d.-projekt fokuserer Louise på at kortlægge proteinstrukturer for en række proteiner i cellemembranen i hjernen. Louise kigger helt konkret på to serotoninreceptorer. Den ene lykkedes det Louise at kortlægge under opholdet i Kina i samarbejde med en kinesisk ph.d.-studerende, den anden serotoninreceptor er meget tæt beslægtet med den første, og den er Louise nu i gang med at undersøge og kortlægge. 

Det spændende ved serotoninreceptorerne i hjernen er, at de er med til at styre, hvor glad en person føler sig. Serotonin er et stof, der frigives i hjernen, og som sætter sig på serotoninreceptorerne der sidder på overfladen af cellen. Når serotoninen sætter sig på receptorerne, giver det et signal ind i cellen, som udløser en positiv følelse. Louise forklarer, at det, som oftest er årsagen til at nogle mennesker føler sig stærk deprimerede, er, at de har flere serotoninreceptorer end hos den gængse befolkning samtidighed med, at de udskiller den samme mængde serotonin i hjernen. Louise uddyber: ”Hos en deprimeret person vil der derfor være en vis mængde af serotoninreceptorer, der ikke modtager noget serotonin, og derfor bliver disse serotoninreceptorer ikke stimuleret, hvilket i sidste ende fører til at disse personer bliver deprimerede.”

Klassisk antidepressivmedicin påvirker serotoninniveauet, sådan så alle receptorer får serotonin, og den negative psykiske reaktion undgås. Det er dog ikke kun serotoninreceptorerne koblet til den psykiske reaktion i hjernen, der bliver påvirket af den nuværende medicin, men alle 13 serotoninreceptorer som vi har i kroppen. Med sin kortlægning af proteinerne i cellemembranen i hjernen, håber Louise derfor, at hun på længere sigt kan være med til at udvikle en ny antidepressivmedicin med færre bivirkninger, der kun påvirker de serotoninreceptorer de skal: ”Ved at vide, hvordan serotoninreceptorerne ser ud, kan vi udvikle noget medicin, som kun rammer serotoninreceptorerne i hjernen. I kroppen findes der omkring 13 serotoninreceptorer, som ligner hinanden rigtig meget, men som ikke er helt ens. De fleste af dem sidder i hjernen, men en del af dem sidder også i hjertet. Den nuværende antidepressive medicinbehandling har derfor nogle utilsigtede bivirkninger, da medicinen ikke kun påvirker én, men alle disse serotoninreceptorer, ” forklarer Louise.

På nuværende tidspunkt kender vi kun strukturen for 3 ud af de 13 serotoninreceptorer, og en af disse er den serotoninreceptor, som Louise kortlagde, mens hun var i Kina: ”Min forskning har kortlagt én ud af de tre og vil yderligere kortlægge en fjerde, når jeg er færdig med mit Postdoc – så der er et stykke vej endnu”.

Omdannelse af protein til krystal

Louise forklarer, at der er tre metoder, hvorved man kan undersøge proteinstrukturer, og den metode Louise bruger er røntgenkrystallografi. Ligesom salt – som er en krystal, der sidder i en form for gitterstruktur – kan man også omdanne et protein til en krystal, det er bare lidt sværere. Den måde, Louise omdanner proteinet til en krystal, er ved hjælp af nogle glasplader med 96 små huller. I de 96 huller tilsætter Louise proteinet sammen med noget buffer, der indeholder forskellige salte og saltkoncentrationer, hvis formål er at udtørre proteinet. Til sidst sætter Louise en glasplade henover prøverne, for at sikre et lukket miljø i de to uger, de får lov til at så ved en temperatur på 20 grader. Louise forklarer, at hendes primære arbejdsopgave er: ”At få proteinerne stabiliseret så meget, at de er så ens som muligt, så de vil sætte sig og lave det her gitterstrukturer, som skaber en proteinkrystal. Når man har proteinkrystallen, så kan man beskyde den med røntgenstråling. Data fra forsøg med røntgenstråling gør det muligt at regne sig frem til, hvor alle elektronerne i krystallen sidder og dermed også, hvor alle elektronerne sidder i proteinet og dermed slutteligt, hvordan proteinet ser ud.”

MAX4ESSFUN programmet og sommerskole

Louise hørte om MAX4ESSFUN programmet via en mail, som blev sendt rundt til alle naturvidenskabelige ph.d.-studerende på Københavns Universitet. Gennem MAX4ESSFUN fik Louise tildelt Jette Kastrup fra Københavns Universitet som supervisor og Derek Logan fra Lund Universitet som co-vejleder. Louise forklarer, at begge hendes vejledere kender en masse til krystallografimetoden, som Louise arbejder med, men at hun er den eneste, der har arbejdet med den specifikke metode, som hun lærte i Kina. Jette Kastrup og Derek Logan har til forskel fra Louise arbejdet med opløselige proteiner, som er en anden type protein end den, som Louise forsker i. På trods af, at hendes to vejledere arbejder med en anden type proteiner, synes Louise, at hun har fået meget ud af samarbejdet og af at være en del af MAX4ESSFUN programmet, hvilket har givet hende et bedre kendskab til, hvad de kan i Lund: ”Det spændende ved samarbejdet på tværs af Sundet er, at man får øjnene op for, at der ikke er så langt til folk i Sverige, som ved noget andet, end man selv ved. Desuden har de noget udstyr i Lund, som vi ikke har i København, som min co-supervisor kunne henvise mig til. Yderligere har MAX4ESSFUN programmet også gjort det lettere at få beamtid på forskellige synkrotroner rundt om i verden, da det har virket som en form for green card.”

Louises netværk er ikke kun blevet udvidet i retning Sverige, men også inden for Danmarks grænser. I efteråret 2017 deltog Louise på et MAX4ESSFUN kursus i proteinkrystallografi, der var arrangeret af Århus Universitet: ” Jeg fik en masse ud af kurset, både ift. at finde ud af, hvad de kan i Århus inden for krystallografi, men også ift. udvidelse af mit netværk. Der er nogen i Århus, som benytter sig af præcis den samme metode, som jeg har lært i Kina, og som jeg arbejder på at implementere her på KU, som jeg nu har kontakt til og kan spare med i det videre forløb”, uddyber Louise.

Fremtidsplaner

Louise udførte sine forskningsforsøg i Grenoble, da MAX IV endnu ikke har fået implementeret et nødvendigt software på deres microfocus beamline. Det unikke ved en microfocus beamline er, at den har en meget fokuseret stråle, hvilket er nødvendigt, da Louises krystaller er meget små. Louise ser meget frem til, at softwaren bliver implementeret på MAX IV, da hun i sin kommende postdoc-stilling fortsætter med at forske i proteinstrukturer – og microfocus beamline på MAX IV vil give optimale rammer for projektet: ”Beamlinen på MAX IV bliver efter sigende den bedste i verden, så når de først får færdigudviklet deres microfocus beamline, vil det helt klart være det mest givende at udføre mine fremtidige forsøg i Lund”, fortæller Louise.

Korta fakta

Namn: Louise Fletcher Nikolajsen
Universitet: Københavns Universitet
Experiment: Crystallization of G protein-coupled receptors
Supervisor: Jette Sandholm Kastrup, Københavns Universitet
Co-supervisor: Derek T. Logan, Lunds universitet


MAX4ESSFUN experiment database
Månedens partner: Region Skåne
 

I juni har vi talt med Daniel Persson, der er udviklingschef og stedfortrædende/vice udviklingsdirektør i Region Skåne og desuden formand for projektets overordnede styregruppe.

Det blev til en snak om Regional udvikling, hvordan projektet er et godt eksempel på mange måder ikke mindst i tider, hvor verdens udvikling går imod lukkede grænser og mindre tværregionalt samarbejde.


Fra starten af samtalen er det tydeligt, at Daniel har stor interesse for det faglige indhold i projektet og høje ambitioner for Region Skånes udvikling sammen med resten af parterne i Øresundsregionen.

Intet tilfælde, at ESS blev etableret i Lund

”Det er klart, at etableringen af ESS i vores region ikke var et tilfælde. Det var resultatet af en enorm indsats, at det lykkedes. En indsats som netop handlede om at fremvise, hvad vores placering kan, når vi arbejder sammen. Vi har vældig dygtige universiteter, og vi vandt den europæiske konkurrence, fordi vi arbejdede sammen og fremviste, at vores region både har en international lufthavn, den faglige forskningsmæssige viden og politiske vilje, til at få det til at ske.” fortæller Daniel og fortsætter: ” Så det at det lykkedes, var i sig selv en stor fremgang for vores region og en kvittering, kan man sige, for samarbejdet.”
 
Projektet understøtter regionale mål

I Region Skåne er udviklingsperspektivet afgørende for alle projekter. Og netop ’ESS & MAXIV: Cross Border Science and Society’ projektet forholder sig til alle de vigtigste dimensioner, når det gælder at styrke Skåne i et regionalt perspektiv på flere niveauer. Daniel fortæller: ”Projektet viser perfekt den regionale udviklingsværdi. Det er konkret i forhold til alle de afgørende dele rundt om anlæggene, uanset om vi taler om forskning, international tiltrækning, grænsehindringer og leverandører eller markedsføring af regionen som et godt sted at lægge sine R&D afdelinger for store globale virksomheder. Der er ingen tvivl om, at vi vil drage nytte af vores erfaringer i dette projekt fremadrettet og kan bruge den viden i andre kontekster og projekter.”
 
Ideel projektledelse

Daniel har mange års erfaring med regional udvikling på tværs af Øresund og var også involveret i at skrive programmet for Interreg, som projektet er finansieret igennem. ”Det er heller ikke noget tilfælde, at ESS og MAX IV nævnes i programmet. Og med så stor en EU-satsning, mener jeg også, at det er vigtigt, at Interreg understøtter anlæggene og aktiviteterne rundt om dem. Regionernes ansvar er at tænke alle aktørerne ind og se helheden for alle, så vi får størst muligt udbytte. Derfor er det vigtigt, at vi har kunnet styre projektet så succesfuldt i mål, som vi har. Vores styrke er at samle aktører og at se helheden, og det mener jeg, at vores dygtige projektledere på begge sider af sundet har lykkes med til fulde. De har udfyldt deres roller eksemplarisk. Projektet er meget kompliceret, og jeg ved hvilken stor opgave, det er, at føre det sikkert i havn. ”
 
Forankring

Den gode projektledelse betyder også, at projektet har været forankret godt i de regionale strategier på begge sider af sundet. Daniel fremhæver, at arbejdet rundt om ESS og MAX IV fortsætter helt naturligt efter projektet afslutning. ”Alle aktører i projektet har investeret i netværker, som består på tværs af Øresundsregionen og på den måde, er projektet et virkelig godt eksempel på regional udvikling. Arbejdet med ESS og MAX IV er hverdag for os, og ikke kun noget vi gør i et projekt. I Region Skåne er vi ved at rekruttere en fuldtidsansat, som skal arbejde med ’smart materials’ fremover. Så denne indsats er højt prioritet i vores budget og vores grænseregionale samarbejde. Desuden arbejder vi på fremadrettet også at knytte et stærkere bånd til Tyskland.”
 
Verden har forandret sig

Da projektet blev skudt i gang i efteråret 2015, så verden anderledes ud. Meget er sket storpolitisk, som også afspejler sig helt konkret på vores regionale niveau. Daniel uddyber: ”Vores projekt viser, hvor vigtigt det er at arbejde sammen og værdien i at kunne færdes frit på tværs af grænser. Det er ganske fint at være involveret i et projekt, som helt konkret viser værdien af at skabe tværregionale netværk og samarbejdsrelationer. Al den viden, som findes på tværs af universiteter og alle de andre organisationer, som vi har med, bliver mere værd, når vi deler den på tværs af grænser. På den måde, tænker jeg, at projektet helt konkret bliver et værktøj for den europæiske samarbejdspolitik, og det er jeg stolt af.” siger Daniel Persson afslutningsvist.


Daniel Persson, udviklingschef og stedfortrædende/vice udviklingsdirektør i Region Skåne